I uge 38 og 39 havde distriktsskolens afdelinger besøg af den mobile børnetelefon, BørneMobilen.
BørneMobilen er en rådgivningstjeneste for børn og unge - et
sted hvor de kan skrive/ringe til anonymt og få vejledning i alt
fra kærestesorger til vold i hjemmet. Børns Vilkår og TrygFonden
samarbejder om at hjælpe børn i Danmark via børnetelefonen.
BørneMobilen har været rundt på skolerne og mødt eleverne på 4.-8.
årgang.
- Vi har haft nogle fantastiske oplevelser og mødt så utrolig
mange glade børn i Egedal Kommune, oplyser programleder Jonas Bo
Hansen.
Eleverne har kunnet stille spørgsmål til de frivillige samt have
dialoger i de opstillede hygge-/informationszoner.