Skip to content back to nav
 
 

Bliv en del af os

Ballonopsending.jpg

SFO Maglehøj søger dygtig skolepædagog til barselsvikariat pr. 1. november 2019

Vi søger en pædagog, der har timer i børnehaveklassen og SFO. Stillingen er på 30 timer.

Distriktsskole Ølstykke i Egedal Kommune er en skole med ca. 1200 elever, som er fordelt på tre afdelinger; Toftehøjskolen, Hampelandskolen og Maglehøjskolen.  

Vi er en skole, hvor faglighed, udvikling, engagement og et godt arbejdsmiljø vægtes højt, og vi har en masse gode kollegaer, som venter på at byde dig velkommen!

Maglehøjskolen er en skole fyldt med engagerede børn og medarbejdere, hvor vi er optagede af at skabe en god skolehverdag, så alle børn udvikler sig bedst muligt. Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse og vores muligheder gennem dialog. Fejl bydes velkommen og betyder, at vi er i konstant læring sammen på alle niveauer.

Hos os er vi organiseret i selvstyrende team. Det selvstyrende team er organiseret omkring den enkelte årgang. Lærere og pædagoger samarbejder ligeværdigt om årgangen. Det selvstyrende team løfter både undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningsopgaven. Lærere og pædagoger påtager sig i fællesskab klasselærerrollen.

Der arbejdes for en hverdag, der er præget af glæde, anerkendelse og respekt, både blandt børn og voksne. Børnene skal opleve skole og SFO som en tryg base, der danner ramme om et spændende og udfordrende børneliv.

I Distriktsskole Ølstykke ønsker vi, at børn og personale har de bedst mulige rammer:
- Der giver lyst til at udvikle sig.
- Der støtter den enkelte i de daglige aktiviteter.
- Der får alle til at gøre en indsats for at gøre dagligdagen lidt bedre.
- Der fremmer fællesskaber og viljen til at være med.

Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet pædagog.
- Du er mødestabil.
- Du har lyst til at videreudvikle dig og være med til at udvikle et godt lærer- og pædagogsamarbejde.
- Du kan inspirere børnene til forskellige aktiviteter, bl.a. kreativitet og bevægelse.
- Du har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis.
- Du kan arbejde i selvstyrerende team og formår at skabe gode samarbejdsrelationer.
 
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelsen.

Vil du høre mere eller ønsker du at besøge skolen op SFO, kan du kontakte pædagogisk daglig leder Birgitte Jacobsen på tlf. 7259 8705 eller afdelingsleder Tina Møllmann på tlf. 2374 4429.

Hvis ovenstående har din interesse, så send din ansøgning med relevante bilag via ansøgningslinket på kommunens hjemmeside senest den 9. oktober 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
 
 
Afdeling Maglehøjskolen

Skelbækvej 8A
3650 Ølstykke
Tlf.: 4716 0777
maglehojskolen@egekom.dk

Konst. pædagogisk daglig leder Birgitte Jacobsen

Afdeling Hampelandskolen

Hampelandvej 7
3650 Ølstykke 
Tlf.: 7259 8500
hampelandskolen@egekom.dk

Pædagogisk daglig leder Mik Fallesen

 

Afdeling Toftehøjskolen

Frederiksborgvej 4
3650 Ølstykke
Tlf.: 4718 1666
toftehoejskolen@egekom.dk

Konst. pædagogisk daglig leder Kai Kongsgaard.