Skip to content back to nav
 
 

Nyt skolenavn

Elever der leger

Har du en god idé til et nyt navn til Hampelandskolen?

Skolen skal have nyt navn i forbindelse med sammenlægningen af to skoler på Hampelands matrikel. Vindernavnet afsløres på sidste skoledag.

Efter sommeren er alle elever fra Toftehøjskolen og Hampelandskolen i Ølstykke flyttet sammen på Hampelandskolens matrikel, og for at markere sammenlægningen og den nye start for alle elever og medarbejdere skal skolen have nyt navn.

Send os dit forslag senest den 7. juni
Alle kan komme med kreative forslag til, hvad skolen fremover skal hedde. Det kan f.eks. være et navn, der bunder i områdets historie, geografi eller vartegn - eller bare noget, der klinger godt.

Send dit forslag og en kort begrundelse for forslaget til nytnavnhampe-land@gmail.com senest søndag den 7. juni.

Vindernavnet afsløres sidste skoledag
Et udvalg med forældre, elever, personale og forvaltning vil vurdere alle indkomne forslag og finde en vinder blandt dem. Skolens nye navn bliver offentliggjort på sidste skoledag den 26. juni.

Skolens overordnede navn er fortsat Distriktsskole Ølstykke, og Maglehøjskolen, som også hører til distriktet, beholder sit navn.

Baggrund
Sammenlægningen af Toftehøjskolen og Hampelandskolen sker i forbindelse med kommunes store skoleprojekt om nye læringsmiljøer og multifunktionalitet på Egedals skoler. Læs mere her: https://www.egedalkommune.dk/multifunktionalitet.

 
 
Afdeling Maglehøjskolen

Skelbækvej 8A
3650 Ølstykke
Tlf.: 4716 0777
maglehojskolen@egekom.dk

Konst. pædagogisk daglig leder Birgitte Jacobsen

Afdeling Hampelandskolen

Hampelandvej 7
3650 Ølstykke 
Tlf.: 7259 8500
hampelandskolen@egekom.dk

Pædagogisk daglig leder Mik Fallesen

 

Afdeling Toftehøjskolen

Frederiksborgvej 4
3650 Ølstykke
Tlf.: 4718 1666
toftehoejskolen@egekom.dk

Konst. pædagogisk daglig leder Kai Kongsgaard.