
Velkommen til Distriktsskole Ølstykke!
En skole hvor faglighed, fællesskab og trivsel står i højsædet.
Skolens vision og indsatsområder sætter rammen om medarbejdernes arbejde med at indfri de forventninger, der stilles til vores skole som kulturinstitution og som kommunalt skoletilbud. For os er det positive, ligeværdige og udviklende fællesskab hjørnestenen i det pædagogiske arbejde.
Skolens organisation og struktur bygger på, at der skal være rum til alle. Hermed menes ikke kun plads men også psykisk rum. Med vores afdelingsopdeling tager vi højde for, at skolen opleves overskuelig og tryg også for de mindste elever. Børnene kender hinanden og de voksne, der er i afdelingen. Vi er tæt på hinanden.
Ønsker du dit barn på Distriktsskole Ølstykke, skal du kontakte distriktsskoleleder Peter Brixen på telefon 7259 8706.