
Valgfag for 7.-9. klasses elever
Det er obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik eller madkundskab. Valget af fag er bindende i 2 år, og faget skal afsluttes med en obligatorisk prøve efter 2 år. Det at valgfaget/praksisfaget afsluttes med en prøve tæller på lige fod med de øvrige prøvefag, når eleverne skal videre på en ungdomsuddannelse.
Indholdet i de obligatoriske valgfag er beskrevet i korte træk her:
Håndværk/design
- Anvendelse af maskiner, værktøj, redskaber og teknikker til forarbejdning af materialer
- Skelne mellem forskellige materialer, både bløde og hårde, og kunne vurdere, hvordan materialerne kan anvendes i et æstetisk udtryk
- Viden om hvordan materialer og genstande bliver anvendt i forskellige kulturperioder
- Ideudvikling, planlægning af designproces og praktisk udførelse af forskellige design - både digitalt og i praksis
- Skabe produkter med samfundsnytte
Musik
- Arbejde med beherskelse af instrumenter og spille sammen med andre
- Analysere kompositioner, arrangere og komponere musik
- Anvende digitale medier til bl.a. at komponere musik digitalt
- Betjening af teknisk udstyr
- Fremføre et musikstykke - såvel vha. instrument og sang
Madkundskab
- Arbejde med mad og sundhed, herunder medier og interesseorganisationers kommunikation om mad og sundhed
- Fødevarebevidsthed, herunder at blive i stand til at vurdere og foretage begrundede valg i forhold til kvalitet, produktion og madoplevelse
- Madlavning, hvor eleverne lærer grundlæggende madteknikker
- Madkultur, herunder opbygning af måltider med forståelse for kultur, ophav og levevilkår